Nye muligheder med medarbejdere fra Vietnam

Nye muligheder med medarbejdere fra Vietnam

Eurojob tænker offensivt i et sværere marked

- Vi forsøger hele tiden at optimere på vores forretning og det vi kan tilbyde vores kunder, lyder det fra ejer af Eurojob, Lars Tobler om baggrunden for at Eurojob har indgået et samarbejde i forhold til at rekruttere medarbejdere fra Vietnam til Danmark.

Eurojob har i de senere år haft en succesfuld forretning med formidling af arbejdskraft fra andre lande – primært fra Europa. Forretningsmodellen har været succesfuld, hvilket bl.a. Børsens Gazellepris de sidste to år vidner om. Men for den foretagsomme Lars Tobler, med base i Skjern er det ikke nok.

- Der tales meget om krise, og det er ikke blevet nemmere det sidste års tid. Men vi tror på at man skal være offensive, når markedet bliver sværere. Det er klart man bliver nødt til at tilpasse sig og ændre fokus, når markedet ændrer sig. Men jeg tror ikke på, at man skal vente på at markedet bliver bedre. Man kan ikke spare sig ud af et sværere marked, lyder det fra Tobler.

Nye muligheder med medarbejdere fra Vietnam

Medarbejdere fra Vietnam

Eurojob har de senere år slået sig fast som en af landets bedste til at tilbyde vikar og rekrutteringsløsninger - udelukkende med udenlandsk arbejdskraft. For 5 år siden etablerede man kontor i Rumænien, hvor en stor del af medarbejderne til de danske virksomheder bliver rekrutteret fra. Men også i bl.a. Spanien, Italien og Portugal har man gode kontakter og netværk der sikrer kompetente og motiverede medarbejdere til bl.a. fødevareindustri, metalindustri, lager/logistik, byggebranchen, hotel- og restaurationsbranchen og landbrug.

Flere af Eurojobs kunder har fortalt at de har gode erfaringer med medarbejdere fra Vietnam. Kunderne fortæller at medarbejdere fra Vietnam generelt er meget arbejdsomme og kompetente. Dialogen med kunderne gjorde, at Lars Tobler og hans medarbejdere begyndte at undersøge mulighederne for at etablere et samarbejde i forhold til medarbejdere fra Vietnam.

Flavius Tarniceriu, HR og rekrutterings Manager hos Eurojob er tovholder på projektet, og han kan fortælle man er godt i gang.
- Vi afsøger hele tiden nye muligheder for at rekruttere den rette arbejdskraft til danske virksomheder. Vi blev opfordret til at se mod Vietnam, da flere af vores kunder har gode oplevelser med netop medarbejdere herfra. Vi har en samarbejdspartner i Vietnam, der hjælper med at knytte kontakten til potentielle medarbejdere og som foretager den første screening i forhold til kompetencer. De egnede kandidater går vi så i yderligere dialog med i forhold til deres ønsker og kompetencer, og om det matcher vores kunder og Eurojobs behov, fortæller Flavius Tarniceriu, der de sidste 6 år har arbejdet hos Eurojob.

Klar i løbet af marts

Flavius og de øvrige medarbejdere hos Eurojob har gennem noget tid arbejdet med at indhente godkendelser fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Godkendelse hos SIRI er første skridt i forhold til at medarbejdere fra Vietnam kan komme til Danmark for at arbejde. Eurojob hjælper desuden med at oprette bankkonto, finde bolig og egnet transport.

- Vi er godt i gang og håber at have de første medarbejdere klar til danske virksomheder i midten af marts. Til at starte med er det svejsere og slagtere der kommer herop fra Vietnam. Vi tror på der er et marked for netop de to fagområder, og så er der mange dygtige folk i Vietnam netop indenfor disse fagområder, siger Flavius.

Danmark har en dygtigt faglig arbejdsstyrke, og et tilbagevendende problem eller diskussion er om udenlandsk arbejdskraft nu også er kvalificeret til at udføre fagligt kompetent arbejde i Danmark.

- Vi sørger for få godkendt medarbejdernes certifikater og uddannelse, så de kan gå ind på lige fod med de danske medarbejdere, slutter Flavius, omkring den sidste nye udvikling i forretningen.